Demineraliseret vand til dampkedel
 - vandbehandling baseret på UPCORE teknologi

SILHORKO har leveret et nyt vandbehandlingsanlæg til et af verdens største mineselskaber og producenter af zink. Fabrikken er beliggende i Nordtyskland og vandbehandlingsanlægget skal levere 37 m³/h kedelfødevand med en ledningsevne lavere end 2 µS/cm.

Anlægget er designet og bygget af SILHORKO i Stilling ved Skanderborg
Anlægget er designet og bygget af SILHORKO i Stilling ved Skanderborg
 

Vandbehandlingsanlægget

Vandbehandlingsanlægget består en råvandstank, to UPCORE demineraliseringsanlæg, to regeneranttanke og styres af et centralt Siemens PLC styreskab. Kundens eksisterende råvandspumper og regenerationspumper kunne genbruges. En særlig detalje på dette anlæg er, at rørsystemet er udført i IR-svejst PP-H, hvor alle svejsninger kan dokumenteres både med et tag på svejsningen samt en svejserapport. En anden særlig detalje for dette anlæg er at regenerationen udføres med svovlsyre (H2SO4) og ikke saltsyre (HCI), som der normalt anvendes til at regenerere demineraliseringsanlæg. Fordelen med svovlsyre er at den ikke giver de problemer med klorider i spildevandet som saltsyre gør. Svovlsyre har dog en kraftig varmeudvikling, så på anlæggets syreside er der installeret en flowtransmitter og ejektor i varmeresistent PVDF.

På anlæggets syreside er der installeret en flowtransmitter og ejektor i varmeresistent PVDF.
På anlæggets syreside er der installeret en flowtransmitter og ejektor i varmeresistent PVDF.
 

Demineralisering af vand

Kedelfødevandet behandles efter det såkaldte UPCORE-princip. Navnet UPCORE kommer af det engelske UPflow COuntercurrent REgeneration system, og princippet er karakteriseret ved, at flowretningen for drift og regeneration er modsat­rettede. Således sikres det, at vandet, der skal demineraliseret, altid møder ionbyttere, der er bedre og bedre regenereret i takt med, at vandet løber igennem ionbyttersøjlen. Princippet sikrer altså, at det behandlede vand forlader de bedst regenererede ionbyttere sidst.

Optimal udnyttelse af regenerationskemikalier til gavn for miljøet

Fordelen ved UPCORE-princippet er desuden, at man opnår en optimal udnyttelse af regenerationskemikalierne. Forbruget af disse er afbalanceret således, at der er et minimalt behov for neutralisering og skyllevand, hvilket gavner såvel arbejdsmiljøet som det omgivende miljø.

Selvrensende driftsprincip

Det mest banebrydende ved driftsformen er imidlertid, at anlægget er selvrensende; dvs. små partikler som tilføres via den almindelige vandforsyning, ødelagte ionbyttere osv. skylles med ud ved hver regeneration. Dette reducerer anlæggets tryktab, som derved holdes på et konstant lavt niveau. Den selvrensende effekt bevirker, at det ikke er nødvendigt at tage ionbytterne ud af anlægget for at rense dem. Derudover skal der ikke anvendes vand eller luft for at holde ionbytterne ”på plads” i forbindelse med regeneration af anlægget.

Læs også

 

Links