Vandbehandling til Olympisk isstadion

 

SOCHI 2014

SILHORKO kan med stolthed annoncere, at vi har produceret og leveret vandbehandlingsteknologi til de Olympiske Vinterlege 2014 i Sochi, Rusland. Isen, der fremstilles af vand behandlet i et rammemonteret vandbehandlingsanlæg, er til speedskating banen. Speedskating kræver en is af meget høj kvalitet, både af hensyn til præstationerne og sikkerheden. Vandbehandlingsanlægget sikrer den højest mulig is kvalitet, helt fri for bobler, partikler og salte.

Fremstilling af vandbehandlingsanlægget - time-lapse

Tidsforskudt film, der viser fremstillingen af vandbehandlingsanlægget. Dobbelklik for at se i fuld skærm.

Vand til hurtigløbsbanen.

Millisekunder tæller i hurtigløb på skøjter. Da Kazakhstan vandt buddet på at være vært ved de Asiatiske Vinterlege i 2011, blev der besluttet at bygge et kæmpe isstadion i Astana.

Opgaven med at skabe den hurtigst mulige is blev betroet Bertus Butter og Marcel Boukens - to anerkendte hollandske isspecialister. En af deres idéer var at forbehandle vandet til isen. SILHORKO leverede et anlæg, der kunne behandle vandet til præcis den kvalitet, de hollandske eksperter krævede. Tilsyneladende fungerede det rigtig godt. Ni hastighedsrekorder blev slået under legene, og vandbehandlingen spillede, ifølge Marcel Boukens, en væsentlig rolle i arbejdet med at lave en hurtig bane.

Ingen driftsforstyrrelser tolereres

SILHORKO har nu leveret et lignende anlæg til de Olympiske Vinterlege i Sochi, Rusland. Anlæggget er designet, bygget og rammemonteret på SILHORKOs fabrik i Stilling.

Som altid er de Olympiske Lege et prestigeprojekt. Der er ingen tvivl om at organisationen helst ikke ser forstyrrelser af teknisk eller driftsmæssig karakter. De anmodede derfor om et gennemtestet og driftsikkert anlæg. Heldigvis er det en af SILHORKOs kernekompetencer. Sekundært er anlægget designet med lavt energi- og vandforbrug for øje.

Anlægget

Et WTP-F fra SILHORKO er et komplet, rammemonteret vandbehandlingsanlæg. Det leveres samlet med alle interne rør- og elforbindelser, og er både tryk- og funktionsafprøvet elektrisk inden levering. Dette medfører optimal sikkerhed, kompakt størrelse og et minimum installationstid hos kunden. Anlægget er klar til brug ved levering, bare tilslut el og vand.

 Frame mounted water treatment plant for Sochi 2014

3D model af vandbehandlingsanlægget til de Olympiske Vinterleget 2014. Klik for at se større billede.

 

RENT VAND - PERFEKT IS

Anlægget består af en række behandlingstrin. Råvandet er allerede behandlet på vandværket til at leve op til de lokale drikkevandsnormer. Det rammemonterede anlæg er defor designet til at filtrere restprodukter og partikler fra, fjerne eventuelle klorrester samt reducere hårdheden og mængden af salte/ioner til et specifikt niveau. På udvalgte punkter opvarmes vandet med varmevekslere, hvilket reducerer mængden af luft og bobler i vandet signifikant, hvilket sikrer en mere klar og homogen iskvalitet.

Behandlet vand Enheder i WTP-F anlægget
Flow.......2 x 5 m3/h Mekaniske filtre 2 x EF5
Ledningsevne<20 µS/cm Aktiv kulfiltre 2 x ACP 1801
  Duplex blødgørere SMP 1202
  Omvendt osmoseenheder 2 x C4-4
  CIP enhed
  Central PLC styreskab

 

Læs også

 

Links